Søren fortæller, at han har købt et arkivskab i palisander:

“Der er et Danish Furniture Makers Control mærke – og der står 8850 Bjerringbro Danmark. Men selvom jeg har søgt på Bjerringbro Møbelfabrik eller lignende, kommer der ikke rigtig noget frem. Måske kan I hjælpe med, hvad firmaet hedder? Og måske endda hvem der har tegnet det smukke møbel?”

Hvem der har tegnet skabet, kan jeg ikke opklare, men det er fremstillet på virksomheden Bjerringbro Savværk.

Allerede i slutningen af 30’erne begyndte de at specialisere sig i kontormøbler. Dit møbel er sikkert fra slut 60’erne eller første halvdel af 70’erne. Det har været i produktion i en længere årrække. I 80’erne indgik det i serien System B8, men dit eksemplar må være lidt tidligere. Det vurderer jeg ud fra etiketten.

Lidt svært at se hvad der har stået længst til venstre. Der mangler noget, men jeg tror, der har været et stort B omkranset af et hvidt S. Sådan var etiketten nemlig i 60’erne og 70’erne. Senere kom der til at stå System B8 til venstre.

Jeg har fundet nogle billeder af en gammel og en ny etiket. Den gamle er til højre.

Bjerringbro Savværk skiftede i 1985 navn til System B8 og senere igen til Duba B8 efter en fusion med møbelfabrikken Duba på Falster. Virksomheden ligger stadig i Bjerringbro, og da den fyldte 100 år i 2014, skrev Viborg Stifts Folkeblad en jubilæumsartikel.

I Loppefunds sektion med Retro Reklamer er der kommet en ny kategori med kontor- og opbevaringsmøbler. Her kan du se et par eksempler på ældre møbler fra Bjerringbro Savværk.

Forf: JM

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

Forf: JM

Ane har sendt nogle billeder af sit sofabord i teak med underliggende hylde af flet og vil gerne vide, hvem der har lavet det?

Mærket fd fortæller, at producenten er France & Daverkosen i Hillerød, der i 1957 ændrede navn til France & Søn og senere i 1967 blev overtaget af Poul Cadovius.

Dit bord er tegnet i 1956 af arkitektparret Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen. Mest almindelig er den rektangulære udgave med modelnummer fd 516, men der blev også lavet en rund udgave, som hedder fd 515.

France & Daverkosen var en fabrik med et særdeles højt ambitionsniveau. Grundlæggeren Charles France ville fremstille møblernes Rolls Royce. Konkurrenten Fritz Hansen beklagede sig med jævne mellemrum over, at France & Daverkosen headhuntede deres dygtigste møbelsnedkere og tilbød højere lønninger og generøse bonus ordninger.

fd 516 bordet er høj forarbejdningskvalitet i alle detaljer. Bordpladen er fremstillet i massiv teak. Det er en stor fordel, hvis du skal restaurere bordet. Modsat plader af finer er det nemt forsigtigt at slibe skjolder og pletter væk på en massiv plade. Bagefter kan den mættes med teakolie, som masseres ned i træet med en blød klud.

Bordet er vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Søg på fd 516 i kategorien Model / Description.

Reference: Britiske MCM Interios, der sælger moderne møbelklassikere, har en fin og informativ artikel om France & Daverkosen’s historie med gamle billeder fra fabrikken og eksempler på møblernes mærkning gennem årene.

Forf: JM

En læser har sendt nogle billeder af et gammelt sølvbæger. Det er et mindre bæger på 6 cm, det vejer 58 g og har et mærke i bunden, som han har svært ved at tyde.

Mærket har tre bogstaver i et hjerte. Det er lidt utydeligt, men det første bogstav er et I og det nederste ser ud til at være et S. Det er nok til at identificere mesteren.

Dit bæger stammer fra Aalborg og er lavet af Jens Kjeldsen Sommerfeldt. Han får borgerskab i 1726, bor i Bispensgade og er aktiv indtil 1767, hvor han afstår sin forretning.

Du kan finde mærket i Chr. A. Bøjes fortegnelse fra 1982 over danske guld og sølvsmedemærker før 1870. Kig i bind 2 med mærker fra købstæderne. Først slår du op i bogens alfabetiske mestermærkeregister, hvor alle bogens mærker er illustreret. Derefter følger du henvisningen til bogens artikel om mesteren.

De tre bogstaver er I K S. Dengang brugte man I og J i flæng. Mærket er utydeligt, fordi stemplet sikkert har været temmelig slidt, da det blev brugt. Derfor stammer bægeret nok fra slutningen af Jens Kjeldsen Sommerfeldts borgerskab.

Bægre fra 1700 tallet kaldes barok bægre. Dit bæger har været brugt til brændevin. Snaps har i dag en alkoholprocent på omkring 40, men i 1700 tallet var procenten meget lavere. Ejeren af bægeret væltede altså ikke omkuld, med mindre han skænkede op af flere omgange.

Nogle jyske sølvforskere har i flere år arbejdet på en afløser til Chr. A. Bøjes bøger om mestermærker. Man satser på udgivelse i 2016 eller 2017. Det nye værk bliver udvidet med helt nye biografier og med rettelser og mærker, som ikke var kendte i 1982.

“Danske guld og sølv smedemærker før 1870 – Bind 2 Købstæderne” af Chr. A. Bøje, Revideret udgave ved Sven Fritz, Politikens Forlag 1982, isbn. 87-567-3637-1.

Forf: HSN & JM

Det er en tung sag på næsten 2 kg, som skal læses liggende på et bord. Altså ikke en håndbog, men en komplet kultur- og teknologihistorisk gennemgang af svensk keramik og porcelæn.

Bogen Keramik & porslin i Sverige gennem 7000 år er skrevet af 13 forskellige skribenter. Den starter fra begyndelsen med jordfund fra forhistorisk tid og arbejder sig videre op til nutiden. Er din interesse nyere svensk keramik fra efter 1. verdenskrig og frem, skal du et godt stykke ind i bogen og forbi de første knap 200 sider, før den bliver relevant.

Det er de lange linjers udvikling, der fremstilles. Vil du i detaljer med en periode, et tema, en fabrik eller et værksted, er der de senere år udgivet så meget anden fremragende litteratur om nyere svensk porcelæn og keramik, der vil have større relevans for en samler eller en handler.

Det afspejler sig faktisk også i bogens litteraturlister. Alene kapitlet som dækker perioden 1945 til 1970 er forsynet med 57 litteraturforslag. Man kan sige, at bogen er et fint udgangspunkt for at finde litteratur til at komme videre med.

Et af de mest interessante kapitler handler om andre materialer end lige keramik og porcelæn. Thomas Lindblad skriver i kapitlet “Porslin i konkurrens”om ny teknik og materialer som presset glas, bakelit, plast, rustfrit stål, som har udfordret den keramisk produktion af husholdnings-artikler til hjemmet.

Bagerst i bogen er der en illustreret gennemgang på 21 sider med værkstedssignaturer og fabriksstempler. En fin oversigt, som dog slet ikke kan måle sig med opslagsværket “Svensk keramik under 1900-tallet” fra 2008. Her får du nemlig ikke kun fabrikkernes stempler, men også en stor oversigt over kunstnersignaturer.

“Keramik & porslin gennem 7000 år” af Bengt Nyström et al., Carlssons Bokforlag 2015, isbn. 978-91-7331-731-3. Pris 399 sv. kr.

Forf. JM

Med skuffer foran og boghylder samt et lille barskab på bagsiden egner dette skrivebord sig bedst til at stå frit. Det har ingen stempler, så hvem har mon lavet det, spørger en læser?

Det har Møbelfabrikken AP Møbler.

Mærker kan falde af, især papirmærker og klisteretiketter. Nogle producenter havde desuden den praksis kun at mærke deres møbler til det amerikanske marked, mens dem til Danmark ikke blev mærket.

Dit bord har formentlig haft en rund mærkat magen til den, jeg du kan se herunder.

Usikkerhed med hensyn til ophav giver tit plads til kreative tilskrivninger. Det gælder i høj grad også dit skrivebord.

En salgsportal i San Francisco hævder, at det er tegnet af Hans Wegner. Det passer ikke. Ihvertfald ikke af den Hans J. Wegner, de fleste danskere kender. Man har sikkert forvekslet med AP Stolen i København, der fremstillede mange af Wegners møbler.

Tilsvarende borde er til salg hos Nemos i Estland, via Antique Atlas, på Orange&Brown og flere andre engelske hjemmesider. Alle stederne beskrevet som designet af J. Svenstrup for AP Møbler. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at være uhyre kritisk, når du laver research på Nettet. Den samme fejl vandrer ofte fra side til side.

AP Møbler lå i Svenstrup Jylland, deraf J’et på etiketten. Ejeren var Andreas Pedersen. Han kaldte også sin virksomhed for Andreas Pedersen’s Møbelfabrik.

Dokumentationen er hentet fra en gammel reklame i tidsskriftet Mobilia, hvor fabrikken i 1965 havde indrykket en annonce. Du kan se flere annoncer i Loppefunds nyredigerede sektion med gamle møbelreklamer.

Forf: JM

Samvirkes bog om mormormad er et must til dig, der samler bestik, glas og porcelæn fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

En kogebog med opskrifter fra dengang mormor stod ved komfuret. Nogle opskrifter er forsigtigt peppet op og har fået et moderne tvist. Mormor brugte palmin og kakaopulver til kiksekagen. Det er i bogen skiftet ud med smør og god chokolade.

Der er mange illustrationer. Borddækningen er autentisk, og mellem de mange opskrifter er der originale gamle reklamer hentet i FDB’s arkiver, for det er Samvirke som står bag.

Bogen er disponeret som en historisk køkkenkrønike. Hvert årti er udstyret med et lille essay om samfund, familiestruktur og tilgang til råvarer.

Alle oldschool-retterne er ledsaget af små sjove anekdoter om klassikere som abemad, skidne æg og frosne industrikyllinger eller hints til tidens gastronomer. En af dem var Kirsten Hüttemeier – hende med skåneærmerne – der skrev om nem mad, som selv deres mand kan lave: “Det er i grunden nemt at røre fars selv. Slagteren hakker kødet to gange. De kommer det i en skål med alt det øvrige og rører det sammen med en ske”.

“Moderne mormormad” af Ditte Ingemann og Helene Wagn, Samvirke 2016, isbn. 978-87-92949-40-0. Pris 199,95 kr.

Forf: JM

I Älmhult ligger verdens ældste Ikea varehus. Det åbnede i 1958 og lukkede igen i 2012, da man byggede et nyt ved siden af. Det gamle varehus er nu omdannet til museum.

Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad siges at være ekstremt sparsommelig. Intet må gå til spilde. Han har sagt om sig selv: “Jeg er nærig, og det er jeg stolt af”. Museet afspejler på en måde hans filosofi. I stedet for at rive det gamle varehus ned, bliver det genbrugt og får nyt liv.

Bygningen er restaureret og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse fra 1958. Indenfor kan man gå rundt i klassiske Ikea miljøer fra 1958 og årene frem. I restauranten serveres naturligvis de ægte köttbullar lavet efter originalopskriften.

Museet fokuserer på tre temaer. Ikeas rødder, Ikeas fortællinger og kundernes oplevelser med nogle af de mest ikoniske møbler gennem tiden: Billy reolen og Klippan sofaen.

Museets kuratorer har brugt de gamle årskataloger som en helt central kilde til at genskabe de autentiske miljøer. Nogle ting er hentet i Ikeas eget arkiv, mens andre er købt på loppemarked eller auktion.

Ikea’s årskataloger siges at udkomme i større oplag end Biblen, og i modsætning til den er det svært at skaffe gamle eksemplarer. Kunne Ikea Museum ikke tage initiativ til at digitalisere hele deres samling og få den publiceret på hjemmesiden.

Kun sjældent udbydes Ikea kataloger til salg på Nettet. Du kan dog få et begrænset, men gratis kig. En blogger har lagt nogle sider fra 1965 kataloget på Nettet. En anden har gjort det med katalogerne fra 1958, 1977 og 1985.

Ikea Museum ligger i Småland. Fra København er det nemt at komme dertil. Med bil tager det 2 timer. Med tog varer turen en halv time længere med skift til Øresundstog på Copenhagen Airport (enkelte afgange også i Hässleholm). Der er 6 minutters gang fra Älmhult station til museet.

Artiklens Referencer:

Ikea Museum, Forbes Lifestyle, curbed.com, Scandinavian Retro nr. 3, 2016.

Forf: JM

Et rundt bakkebord i teak og med hjul. Intet stempel eller mærkat. Det tilhører Jonna, som gerne vil vide, hvem der har lavet det?

Dit bord er dansk og fremstillet af Sika Møbler. Formentlig fra slutningen af 60’erne eller tidligt i 70’erne.

Flere møbelfabrikker producerede bakkeborde. Dit bord har to særlige stiltræk. De trekantede stolper og de markante sinker i bakkernes ramme.

Googler du på ordene: danish teak trolley round og vælger billedvisning, finder du et bord magen til på okayart.com. De skriver, at det er fremstillet hos Sika Møbler. Nu kan du udvide søgningen med producenten og kan finde flere lignende eksempler. Hvis du vil se, hvordan den manglende etiket har set ud, finder du den på Antiques on Kent.

Sika Møbler er mest kendt for sine flettede kurvemøbler i rattan, men i 60’erne og 70’erne lavede de også indskudsborde, bakkeborde og syborde. Desuden nogle ikoniske havemøbler i Bangok teak, som idag er eftertragtede samleobjekter. Se annoncen fra 1965 i Loppefunds sektion med gamle reklamer.

Firmaet eksisterer stadig. Sika præsenterer nogle historiske højdepunkter på deres hjemmeside. Her kan du finde denne collage fra 60’erne.

Det er lidt utydeligt, men hvis du klikker på billedet, så det åbner forstørret i en ny fane, kan du sikkert genkende dit bakkebord i nederste højre hjørne.

Idag ligger Sika i Rynkeby, men i 1965 holdt de til i Odense og en overgang i 60’erne havde de også produktion i Langeskov.

Forf: JM

I Århus ligger der en gammel byejendom med en helt usædvanlig facadebeklædning.

Stueetagen er dekoreret med alle mulige forskellige slags fliser, kakler og platter i varierende form og størrelse.

Junk vil mange sikkert synes, men her er et hus med sit helt eget særpræg og et eksempel på, at der også kan være plads til finurlige indslag i byrummet. Forbipasserende stopper op, smiler og kigger nærmere på de mange detaljer.

Det fortælles, at den tidligere ejer var murer og ivrig samler. Han har været glad for hunde. For de optræder som motiv på flere af kaklerne.

Han har sikkert også været glad for chokolade. Facaden vidner om, at han må have spist sig igennem adskillige æsker fra hollandske A. Driessen. De stammer fra 70’erne og 80’erne, og i hver æske lå der 2 små miniature kakler med forskellige klassiske motiver.

Huset i Århus ligger i Knudrisgade 42.

Forf: JM

Den Permanente var en forretning i København med kunsthåndværk og møbler oprettet i 1931 som et kooperativt foretagende.

I 1950’erne og 1960’erne havde Den Permanente på Vesterbrogade status som et internationalt kendt mekka for dansk design. Chicago Herald Tribune anbefalede i 1971 i en rejseguide sine amerikanske læsere at bruge mindst 2 timer i forretningen. Turister kunne bestille direkte fra udstillingen, få ordnet betalingen med det samme og få tingene pakket og sendt hjem.

Hvert år udgav Den Permanente et omfattende katalog. De er alle bevaret i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, og nogle af dem er blevet digitaliseret og kan læses på Nettet.

Ikke alle producenter blev lukket ind. Den Permanente var en censureret udstilling. Tingene skulle have kvalitet. Små værksteder fik på den måde chancen for at markedsføre sig til et internationalt publikum.

Snedkeren Alfred Klitgaard er repræsenteret i flere af katalogerne med sine sublime trææsker, som i dag er samleobjekter. Du kan også finde keramik, tekstilkunst, smykker og glas.

Siderne i collagen er skærmdumps fra 1967 kataloget. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. kan du finde kataloger med kunsthåndværk fra årene 1967, 1972, 1979 og 1982. Der er også et enkelt møbelkatalog fra 1965.

Hvis du vil læse mere om Den Permanentes historie, skal du have fat i Per Hansens bog om dansk møbeldesigns storhedstid.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Aschehoug 2006, isbn. 87-11-23196-3.

Forf: JM

Før 2003 var han totalt uinteresseret i porcelæn. Så døde en slægtning, og de stod med en stor samling, der skulle vurderes og sælges. Det blev begyndelsen til en registrant over tyske porcelænsmærker.

13 år senere er registranten vokset og lagt online. Manden bag hedder Christopher. Han indså, at det ikke gav mening blot at publicere alle mærkerne uden også at kende til fabrikkernes historie. Det var nemlig forudsætningen for at kunne lave tidslinjer over mærkerne.

Indgangen fra hovedsiden er geografisk. Du vælger en region i ruden til venstre, f.eks. Sachsen-Anhalt. Til højre kommer der en liste over alle regionens porcelænsfabrikker samt en historisk præsentation.

Hver fabrik har et hovednummer. Hvis der er billeder af mærker, finde du dem længere nede under samme hovednummer. Er der flere billeder, er der flere løbenumre efter hovednummeret. Nogle fabrikker skifter navn, selvom det er samme virksomhed. De får så et nyt hovednummer som i eksemplet med Annaburg. I DDR tiden hed fabrikken V.E.B. Annaburg Porzellan. Før krigen var navnet Annaburger Steingutfabrik A.G.

Du opdager hurtigt, at registranten er meget grundig og kompetent. I starten er der meget lange loadtider, men det retter sig efterhånden, som du klikker rundt, og undersiderne får lagt cookies i din browser.

At registranten er geografisk opbygget betyder, at du ikke kan liste alle billederne på én gang. Står du i hånden med et stykke tysk porcelæn, hvis mærke du slet ikke kan identificere, har du altså ingen nytte af registranten, med mindre du selvfølgelig begynder fra en ende af og klikker på samtlige områder og fabrikker. Et uoverskueligt og tidkrævende projekt.

Men der er en søgemaskine, som måske kan hjælpe. I billedeeksemplet ovenover kan du bruge den til 6 af de 8 mærker. Søgemaskinen understøtter wildcards, så du kan trunkere din søgning med * og finde fabrikkerne ved at skrive anna*.

Langt det meste er der fri adgang til. Enkelte fabrikker er dog markeret med rødt og er ikke klikbare. Så skal du oprette dig som medlem på siden for at få adgang.

Verdenshistorien har rykket på Tysklands grænser. Derfor finder du også data om fabrikker fra Schlesien, Mähren, Böhmen og Lothringen, selvom disse regioner ikke i dag ligger i Tyskland.

PM&M: Porcelain Marks and More

Forf: JM

Jesper har sendt nogle billeder af et sofabord med skuffe, udtræksplade og underliggende hylde.

“Jeg har et sofabord i teak, som jeg godt kunne tænke mig at kende fabrikanten på. Der står noget ret utydeligt under bunden. 32 vistnok og så et tegn med noget tekst, jeg ikke kan tyde”.

FDB’s Møbelfabrik har fremstillet sofabordet, som er tegnet i 1955 af Ejvind A. Johansson.

Arkitekten Ejvind A. Johansson blev først udlært som møbelsnedker i 1942. Derefter kom han på Kunsthåndværkerskolen, hvorfra han tog afgang i 1949. Fra 1955 til 1958 var han leder af FDB’s møbeltegnestue.

Det er et super praktisk sofabord med flere funktioner. I skuffen har der nok oprindelig været en indsats med forskellige rum til garnnøgler, sytråd og nåle. Mens husmoderen sad og nørklede med sit sytøj, kunne manden i den anden ende slappe af og nyde en kold pilsner. Udtrækspladen af formica er beregnet til flasker og glas. Her kunne den slags anbringes, så den fine bordplade blev skånet for rande og mærker.

Der var to udgaver D 32 og D 33. Begge udført enten helt i eg eller i eg med plade af teak. Jeg har fundet bordet i en gammel møbelannonce fra 1956. Her præsenteres D 32 som udgaven uden skuffe. Lidt sært for dit bord er jo stemplet 32 og har skuffe. Pladerne er helt ens, så måske har fabrikken kludret i det og er kommet til at montere en “forkert” plade.

Endnu mere sært er det, at dit bord har det røde runde bomærke, som jeg heller ikke kan tyde, men det er ihvertfald ikke FDB Møblers mærke. De brugte altid deres logo. Det kunne være som et brændemærke eller især på de senere møbler som en etiket.

Næsten alle FDB møblerne blev fremstillet på Tarm Stole- og Møbelfabrik, som FDB havde købt i 1947 og omdøbt til FDB’s Møbelfabrik. I begyndelsen af 60’erne kunne fabrikken slet ikke følge med. De blev nødt til at udvide, men indtil det skete, trådte andre møblelfabrikker med ledig kapacitet til som underleverandører. Det kan være forklaringen på det ukendte bomærke, men det er meget usandsynligt, at der ikke også engang har været et FDB mærke. Formentlig en etiket der senere er faldet af.

Historien om FDB møbler er dokumenteret i Per H. Hansens bog: En lys og lykkelig fremtid fra 2014. Annoncen fra 1956 stammer fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk 1956 nummer 10.

D 32 og D 33 er også vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Find det ved at skrive 32 i feltet “Model/Description” og johansson i feltet “Designer”.

Forf: JM

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

Forf: JM

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.com, kunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM

Fortællingen om hvordan dansk møbeldesign blev en eksportsucces udkom første gang i bogform i 2006. Nu er der kommet en ny udgave.

Hverken den gamle eller den nye udgave giver en gennemgang af møbler fra perioden. Det er historien om interne magtkampe mellem netværket af møbelsnedkere, arkitekter, fabrikanter og designkritikere, men også om iscenesættelsen af den gode kvalitet og smag samt en forståelse af, hvorfor Danish Modern i 50’erne blev en stor succes hos bestemte kunder. En fortælling om hvordan netværket dygtigt lykkedes med at markedsføre dansk møbeldesign til storhed, men mod slutningen af 60’erne også forsømte at forny sig.

Forfatteren Per H. Hansen har lavet enkelte opdateringer og indraget ny litteratur fra efter 2006. Nogle pointer er strammet op og uddybet, men bogens kapitler er grundlæggende uændrede. Billederne er også de samme, men flere af de sort-hvide er trykt i bedre gengivelse og fremstår skarpere. Nogle af dem er desuden forstørret.

Alligevel er der sket en væsentlig tilføjelse. Den nye udgave er vokset med 52 sider til 696 sider. En tung sag at sidde med i hånden. Kapitel 21 er stærkt udvidet, og sammen med et helt nyt kapitel 22 tages der fat på det, som var den første udgaves lidt svage punkt, nemlig den nyeste historie.

Dansk Møbeldesign i dag har tre spor. Markedet for de originale gamle danske møbelklassikere, der nu er blevet vintage. Markedet for de samme møbelklassikere, blot som nyproducerede. Dem betegner forfatteren lidt misvisende som retromøbler. Og endelig er der markedet for en helt ny generation af danske møbelarkitekters design.

En original Finn Juhl høvdingestol produceret i 50’erne hos snedkermester Niels Vodder kunne i 1999 ikke sælges på auktion hos Christies for vurderingen på £ 8-10.000, men i 2013 fik en tilsvarende stol hammerslag ved £ 422.500. Eksemplet illustrerer hvad der er sket med danske vintage møbler i løbet af de 14 år.

Per H. Hansen afdækker, hvordan et nyt netværk af medier, store internationale auktionshuse og ikke mindst gallerier er aktører på markedet for danske vintage møbler. Gallerierne prøver benhårdt at styre udbuddet, og netværket er lykkes med at opfinde en ny branding omkring de danske møbelklassikere, hvor man systematisk i fællesskab opbygger viden og skaber behov.

En branding som har paralleller til den gamle fortælling fra møblernes storhedstid i 50’erne, men nu løftet om på et højere og endnu mere eksklusivt niveau. Igen er det den gamle fortælling om kvalitet og samarbejdet mellem snedkere og arkitekter, der trækkes frem.

De bedste kulturværdier handles ud af landet til priser, som de færreste danskere kan følge med til. Noget der kan lade sig gøre, fordi en kreds af internationale feinschmeckere bruger dem til at iscenesætte deres identitet og livsstil.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Lindhardt og Ringhof 2. udgave 2016, isbn. 978-87-11-54154-8.

Vejledende pris fra forlaget er 499,95 kr. Men du skal se dig for. På Nettet svinger prisen inkl. fragt på anden udgaven mellem 406-532 kr. med Bogreolen som den billigste og Bog & Ide som den dyrest.

Det kan absolut anbefales at investere i den nye udgave. Den gamle fra 2006 har i længere tid været udsolgt fra forlaget. Noget der ofte afspejles i ublu priser i landets antikvariater. Rekorden har et århusiansk antikvariat, som i skrivende stund på antikvariat.net tilbyder den gamle udgave til 1250 kr, men så skulle det også være et velholdt eksemplar.

Forf: JM

Hvad er det for en lampe, vil Jonna gerne vide. Hun har sendt et billede af en standerlampe med rød kugleformet skærm.

Din lampe hedder Mooon Light. Den er produceret af danske Quality System og er tegnet af Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

Dateringen er jeg lidt usikker på. Mit gæt er omkring 1969-1970. Moon Light var en serie lamper, der blev produceret i forskellige versioner. Mest almindelig er den lille bordlampe. Den kan også monteres med vægophæng som lampet. Derudover er der en stor bordlampe, en pendel samt en standerlampe.

Quality Systems Moon Light er futuristisk i sit formsprog og kan minde lidt om astronauternes hjelme.

Da Neil Armstrong i juli 1969 som det første menneske satte sine fødder på Månen var det en teknologisk bedrift. En trumf for USA i rumkapløbet med Sovjetunionen. Begivenheden var i flere måneder før omgivet af et gigantiske hype, som kulminerede med selve landingen den 21. juli, og som blev transmitteret til milliarder af TV-seere verden over. Alle talte om det. Sikkert også Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

Annoncen er fra Bo Bedres juni nummer i 1970. Altså kort tid før månelandingen. Standerlampen er ikke vist. Måske er den først kommet til på et senere tidspunkt.

Quality System var ellers mest kendt for nogle helt andre lamper fremstillet i plast og baseret på et gør-det-selv princip, hvor forbrugerne selv skulle samle lamperne. Formerne spænder fra det helt enkle udtryk til det meget sofistikerede og skulpturelle.

De første plastlamper kom i 1965, firmaet lukkede i 1985, men genopstod atter i 2010 under medvirken af de oprindelige stiftere Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

På lampesamlerens hjemmeside finder du en kort præsentation af Quality System, og i tidsskriftet Mobilia nr. 215 fra juni 1973 har Klaus Meedom skrevet en artikel om Quality System og deres produktionsfilosofi.

Forf: JM

Armlænken sidder på en usædvanlig heldig hånd. Den er fundet på et loppemarked i Frankrig, men stammer fra Norge og er tegnet af Grete Prytz Kittelsen.

Et regulært kup gjort af Karen en regnfuld torsdag i oktober på et lille sydfransk loppemarked i Marseillan. Måske sådan et fund der kun sker once in a life-time.

Lænken kom fra et dødsbo, og da prisen var beskedne 45 € svarende til 335 kroner, gjaldt det om at bevare masken og slå til med det samme, selvom pulsen steg. En auktionsvurdering vil formentlig ligge et sted mellem 8000-10.000 kroner.

Karen samler på ting af Grethe Prytz Kittelsen. En af Norges helt store designere, især kendt for formgivningen af de ikoniske lotusskåle for emaljeværket Cathrineholm, men Kittelsen har også tegnet en lang række smykker, sølvgenstande og hverdagsbrugsting. Hun regnes for en central aktør indenfor norsk designhistorie.

Armlænken stammer fra en mindre serie kaldet Bølge, som også omfatter broche, halssmykke, ørevedhæng og nogle fingerringe. Bølge er tegnet i 1947 og fremstillet i sølv og spejlemalje hos guldsmedefirmaet J. Tostrup.

Her eksperimenterede Grete Prytz Kittelsen med nye former og teknikker. Ofte klippede hun til at starte med formen ud i papir og foldede og bøjede det, indtil hun kom frem til den færdige skabelon helt uden brug af dyrt specialværktøj

Tiden lige efter 2. verdenskrig var præget af materialemangel. Ved brug af valsemaskine kunne det kostbare sølv udnyttes rationelt. Sølvet blev stanset ud i ultra tynde plader formet efter skabelonen, dernæst håndfræset og fyldt med emalje. Med den teknik kunne man øge volumen og samtidig sænke omkostningerne.

Bølgeserien vakte opsigt og vandt priser på nordiske og internationale udstillinger af brugskunst, og serien blev forløber for en lang række andre emaljesmykker designet af Grete Prytz Kittelsen for J. Tostrup.

Et overblik over de mange smykker finder du i Karianne Bjellås Giljes store biografi om Grete Prytz Kittelsen, der udkom på norsk i 2008 og senere på engelsk i 2012. Bogen har et kapitel på 38 sider om hendes smykker samt en komplet værkfortegnelse over alt hun har formgivet, også skålene fra Cathrineholm.

Du kan også læse om Grete Prytz Kittelsen i Jan-Lauritz Opstads værk om norsk emalje, hvor der er to kapitler på i alt 28 sider om efterkrigstidens emaljekunst.

“Grete Prytz Kittelsen – Emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m. fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn. 9788205376533.

“Grete Prytz Kittelsen – The Art of Enamel Design” by Karianne Bjellås Gilje et al., Norton Inc., isbn. 9780393733310.

“Norsk emalje – kunsthåndverk i verdenstoppen” af Jan-Lauritz Opstad, C. Huitfeldt Forlag 1994, isbn. 8270031275.

Bølgesmykkerne er udstillet på det norske Nasjonalmuseum og det Nordenfjeldske Kunstindustri-museum. Det er Grete Prytz Kittelsens egne eksemplarer, som er testamenteret til museerne. De kan ses online på digitaltmuseum.no.

Forf: KKL & JM